tirsdag den 30. november 2010

Whitsunday Islands

Store fisk i vandet rundt om Whitsunday Islands. Dette er en snorkeltur i Blue Pearl Bay.
Mange fisk - småt med rev.
Vores hjem i 3 dage. The Broomstick. De tre svenske piger om bord spurgte skipper hvorfor den ikke havde et pigenavn som både som regel har. Men det har den jo faktisk. Ikke et bestemt pigenavn men mere generelt - The Broomstick betyder jo Kosten.

Det indre rev, som det ser ud omkring Whitsunday Islands.
Revet her er meget tæt på vandoverfladen når det er lavvande. Ca 1-2 meter.
Der er også mange fisk i korallerne.






Whitehaven Beach. Den super flotte sandstrand på Whitsunday Island. Der var rigtig mange Stingrays i vandet når det nu var lavvande da vi ankom. Når det bliver højvande forsvinder halvdelen af stranden og de fleste turister tager hjem - ligesom vi gjorde.

fredag den 26. november 2010

Magnetic Island

Den flotte ø ses fra båden i Townsville havn. 20 minutters sejlads til øen uden et kompas, skipper! Det virker ikke i disse farvande. :)
Regnskoven langs vestkysten. Chris og jeg lejede en bil for en dag og den tog os rundt på øen.
Disse flotte træer der vokser ude midt i vandet på sydspidsen af øen. Fiskerne lægger til "kaj" ved træerne da man kan vade til og fra bådene. Og så ligger de skjult for havet rundt om øen.
Denne meget lille strand kaldet Rocky Bay er ulovlig at bevæge sig ned til pga af risiko for stenskred.

- Det var faktisk også ulovligt at gå så langt som vi gjorde, men udstyret med et kamera og et par vandresandaler kan man komme langt omkring.
En udsigt over den syd-østlige del af øen. I baggrunden ses Nelly Bay som er det største bysamfund på øen.
Der er ca 2500 fastboende på øen, men ligeså mange turister besøger øen dagligt i højsæsonen.
Nord-østlige del af øen. Den ligner det samme hele vejen rundt med smukke strande og flotte tropiske skove.
Der lever også vilde koalaer på øen. Denne så vi mens den var vågen. Det er ikke nemt, fordi koalabjørne sover 20+ timer om dagen.
Se! Den er lige dér...

onsdag den 24. november 2010

Great Barrier Reef

Chris bærer alt udstyret og er klar til at snorkle på en delvist skyet dag.

Læn jer tilbage og nyd billederne!



Nina fra Tyskland og jeg snorklede sammen.


Udsigten fra båden.
Revet fra en semi-ubåd.

Tully

Tully er en meget kedelig by. Der er ikke meget at lave, hvis man ikke arbejder med bananer hele dagen.

<--- Dette er et resultat af kedsomhed!

Dog ikke et ringe resultat, hvis jeg selv skal sige det.
 Tully er en lilla "banan"-by lidt syd for Cairns. Den ligger lidt inde i landet og er omringet af tropiske bjerge og regnskov. Derfor er Tully den vådeste by i hele Australien. Vi fandt én solskinsdag på en uge - og så er udsigten faktisk ikke så ringe.
Klar til at bestige bjerget på billedet ovenfor. Det er en markeret tur, så der er mange der går turen. Chris og jeg gjorde også et forsøg, men 50 meter og 247 myggestik senere var vi tilbage på vejen. Vi fandt senere ud af, at man ikke går gennem regnskoven i t-shirt og shorts når det er 30 grader varmt og meget fugtigt...

onsdag den 17. november 2010

Taronga Zoo med Tez

Ovenfor ses en smuk udsigt over Sydney Harbour fra Taronga Zoo's sky rail.

Nyfødt elefant i Taronga Zoo. Har været en masse presse omkring det i Sydney fordi den havde svært ved at overleve fødslen, men nu er den ude sammen med alle de andre elefanter.

Se mor! - De rækker tunger af tilskuerne...
Kids Zoo! Hvor Tez og jeg følte os hjemme.
 Ovenfor ses en ørn i gang med at flække et emuæg. Denne ørns næb er ikke skarpt nok til at flække ægget, men dyrepasseren har givet ørnen en sten og nu slår den stenen ned på ægget som flækker lidt senere.
Verdens største krybdyr. Disse findes i den australske bush!!!

Nyt fra Aussie!!!

Hej alle.

Efter at have boet i Sydney i mere end en måned besluttede Chris, en engelsk fyr jeg mødte på hostel, og jeg at prøve lykken nordpå på en bananfarm. Vi fandt et hostel i Tully der hjælper backpackerne med at finde jobs omkring på de omkringlæggende farme og det lød som noget for os. Jeg ringede hostellet op og de fortalte at de ikke havde nogen backpackere på ventelisten så der var rigtig gode muligheder for at få job lige med det samme. Vi bestilte vores flybillet fra Sydney til Townsville og tog bussen 200km nordpå til Tully. Vi ankom til Tully på en regnsvejrsdag - det var i lørdags. Men vi fandt hurtigt ud af, at HVER dag i Tully er en regnvejrsdag. Det er nemlig Australiens vådeste by. Det jog os dog ikke væk og vi checkede ind på Banana Barracks Backpackers hvor vi bor nu. Vi bestilte en uge for at se hvordan jobmulighederne var. Det viste sig så, at de var meget ringe! Faktisk var der mange der rejste videre, men deres job blev ikke givet videre til os og vi fandt senere ud af, at december måned er lavsæson for bananhøsten. Sure over ikke at have fået det at vide over telefonen begyndte vi at kigge efter andre jobs her i Nordqueensland. Noget andet fangede dog vores opmærksomhed, da vi på nettet fandt 2 personer, en tysk pige og en fransk fyr, der har lejet en bil i Cairns og starter med at kører den sydpå til Sydney fra på mandag af. De manglede dog 2 personer at dele udgifterne til benzin med, så jeg ringede op lynhurtigt og aftalte med tyskeren at Chris og jeg kommer med dem. Så fra på lørdag rejser vi videre til Cairns hvor vi er i 2-3 nætter og hvorfra lægger et besøg forbi Great Barrier Reef inden vi starter vores Roadtrip sydpå til Sydney, inkluderet stop ved at de "berømte" steder. Vi ender i Sydney ca 3 uger efter afrejse (12/12/10).

onsdag den 10. november 2010

Surfcamp

Prone position. Det foerste skridt paa vejen til at laerer at surfe. Det ser let ud og virker ogsaa hver eneste gang...
 ... naesten.
Yes! Nu har vi fuldt styr paa det.

Nu er det tid til at laerer at staa op.
Yeah, det surfer bare der'u'a'.
Ligesom de professionelle. Godt nede i knae og med accelerator i foreste haand og braemse i bagerste haand. Som jeg staar der paa surfbraettet kan man se at jeg er Goofi footet i stedet for Normal footet. Dvs at jeg har hoejre fod forest.

- De bedste surfere i verden er Goofi footet!
Jeg er ikke en af de bedste i verden...
... nej, bestemt ikke.
Det var den kaempe store boelge bag mig der vaeltede mig.!

torsdag den 4. november 2010

Italienske Franco

Franco er vores entertainer. Det er også det øverste der står på hans CV. Han snakker ikke ret meget engelsk og han ryger sig hele tiden skæv. Han har 9$ tilbage at leve for i Australien men han holder humøret højt, selvom kan skal rense lokummer hver morgen kl 7 for at få fri accommodation på hostellet.

Hvis I kigger nøje på billedet kan I se, at Franco bærer to par bukser. Det er et smart trick til pigerne, siger han. Han har også medbragt en hårtører selvom han ikke har længere hår end Thomas Blachman.

Hvis humøret ikke er så højt en dag, skal vi bare hente Franco så griner alle i løbet af 5 min.

Halloween

Forberedelse til Halloweenfest i Redfern hos Hanna og Linn, det svenske søskendepar jeg har delt dorm med i Sydney i 3 uger.
En billig udklædning for en backpacker. Stjal to ruller toiletpapir fra hostellet og som I kan se ligner jeg jo en "levende" mumie.

Det endte med at jeg havde mere bandage omkring mig da vi kom til festen fordi det blæste udenfor og vi skulle gå fra togstationen.
2 svenske flickor. Linn til venstre og Rebecca til højre. Linn og hendes søster har jeg delt dorm med i Sydney før de fik et job i Redfern sammen. Rebecca er deres veninde, som er frisør. Hun arbejder i Manly fuld tid.
En opvisning under festen af en af Hanna og Linns kolleger.
Efter festen sidder vi og venter på toget i Redfern. Joel, tysk roomy, har fundet noget af mit reparationsmateriale i min taske. Det viste sig at reparation ikke var nok, men at der skulle et helt nyt kostume til.
Vi ankom lige da toget kørte. Så måtte vi sidde at vente på toget i 20 min. Men der kom Joel og jeg i snak med et par skotske tøser som vi endte med at tage i byen med i Kings Cross.